Se årets vinderfilm
OFFSpring 2026 er i fuld gang – og på lørdag den 07.03 kulminerer festivalen til vores store prisoverrækkelse. Her vil juryen sætte navn på de to film, der kan kalde sig vinder af hhv. OFFSpring-prisen og debutantprisen 2026.
Vil du være sikker på at få set årets prisvindere, kan du roligt glæde dig til næste weekend. Den 14.03 og 15.03 viser vi nemlig de to vinderfilm fra OFFSpring 2026 i samarbejde med Cafe biografen.
Titlerne på de to vindere afsløres umiddelbart efter prisoverrækkelsen lørdag, men allerede nu kan du sikre dig en billet til visningerne. Du kan enten købe en almindelig billet eller booke en gratis billet som partoutgæst.
Velkommen til OFFSpring
OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm – med særligt fokus på danske debutanter. I løbet af 10 dage fylder vi Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører. Film, der udviser vovemod, vækker nysgerrighed og giver nye perspektiver på spillefilmen som kunstart.