fbpx
Spring til indhold
03.04→
12.04.2025

Bliv frivillig på OFFSpring 2025

Vil du være med til at skabe Danmarks nye spillefilmfestival, OFFSpring? Vil du være en del af et helt særligt fællesskab af filmelskende frivillige? Og er din kalender mere eller mindre tom fra den 3.-12. april 2025? Så er det nu, du skal sende os en ansøgning om at blive frivillig på den første udgave af OFFSpring.

OFFSpring søger lige nu frivillige til en stribe af forskellige typer af opgaver og roller – herunder praktiske “hands”, imødekommende info-frivillige, billetkontrollører med teknisk snilde, service-mindede “handlers” samt veltalende værter og moderatorer. Som frivillig er det kun en fordel, hvis du kan se dig selv i flere forskellige roller.

Læs mere om de enkelte opgaver her >

Som frivillig på OFFSpring bliver du ikke blot en del af et filmelskende og herligt fællesskab. Der er også en række konkrete fordele, som du kan nyde før og under festivalen.

Som frivillig på OFFSpring får du:

  • En frivilligakkreditering som giver dig fri adgang til alle filmfestivalens filmvisninger, talks, receptioner m.m.
  • Muligheden for at blive en del af Odenses nye filmfællesskab.
  • Lækkert merchandise, som ingen af dine venner har.

 

Som frivillig på OFFSpring skal du være klar på:

  • At være med til at skabe skønne og trygge rammer for vores festivalgæster og have sans for god service.
  • At kunne hjælpe til mindst 16 timer i perioden den 3.-12. april 2025 – og gerne mere!
  • At deltage i de tre frivilligmøder inden festivalen – se datoerne nedenfor.

Derudover skal du

  • være over 18 år og kunne fremvise en børneattest.
  • kunne læse, tale og forstå dansk. Er du også flydende på engelsk, er det kun et plus.

Sådan bliver du frivillige på OFFSpring:

  1. Ansøg: Vi har til OFFSpring brug for et begrænset antal frivillige. For at kunne matche opgaver og frivillige bedst muligt, vil vi bede dig om at ansøge om at blive frivillig via nedenstående ansøgningsformular. Der er ansøgningsfrist den 5. januar 2025.
  2. Afvent svar på ansøgning: Vi stræber efter, at vi kan give svar på, om du er en del af OFFSprings frivilliggruppe senest den 13. januar 2025.
  3. Deltag i frivilligmøder: Hvis du bliver en del af frivilliggruppen, er det vigtigt, at du deltager på vores tre frivilligmøder. På den måde er du bedst muligt klædt på til opgaven som frivillig på OFFSpring.

Skriv allerede nu datoerne i kalenderen:

  • D. 28. januar kl. 17-19: Frivilligmøde 1 på Frølageret, Kulturmaskinen, Farvergården 7
  • D. 3. marts kl. 19-21: Frivilligmøde 2 på Frølageret, Kulturmaskinen, Farvergården 7
  • D. 2. april kl. 17-18: Frivilligmøde 3 i Nordisk Film Biografer Odense, Odense Banegårdcenter
  • D. 3.-12. april: OFFSpring 2025

 

Ansøg om at blive frivillig:

  • Beskriv kort dine nuværende og/eller tidligere arbejdsforhold / uddannelse:
  • Beskriv kort, hvor du tidligere har lavet frivilligt arbejde, samt hvilke arbejdsopgaver du beskæftigede dig med:
  • Har du eksempelvis erfaringer fra kortfilmfestivalen, andet frivilligt arbejde, relevant uddannelse eller lignende, må du gerne beskrive det her: