Spring til indhold

OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm - med særligt fokus på danske debutanter.

Adfærdskodeks

Tryghed og adfærd

På OFFSpring ønsker vi at passe godt på hinanden, så alle får en tryg og god oplevelse.

Ved at deltage i OFFSpring accepterer du at opføre dig i overensstemmelse med vores adfærdskodeks.

I tilfælde af at en deltager på festivalen ikke overholder adfærdskodekset, forbeholder Odense International Film Festival sig retten til, efter eget skøn, at træffe nødvendige foranstaltninger i henhold til alvoren af ​​sagen. Herunder delvis eller fuldstændig bortvisning fra festivalen uden kompensation.

Adfærdskodeks

Vi tolererer ikke diskrimination, chikane eller voldelig adfærd.

Odense International Film Festival tolererer ikke nogen form for adfærd, der truer andres værdighed eller fysiske, mentale og/eller følelsesmæssige integritet. Odense International Film Festival tolererer ikke nogen form for voldelig eller hadefuld adfærd eller ytringer mod nogen person baseret på køn, kønsidentitet, seksuel orientering, nationalitet, handicap eller kulturel, social, etnisk eller religiøs baggrund.

Når du deltager i festivalen, skal du altid…

  • Respektere film, talere og publikum. Du må ikke afbryde eller på anden måde forstyrre vores arrangementer.
  • Respektere andre menneskers fysiske og følelsesmæssige grænser.
  • Spørge om tilladelse, før du tager billeder af andre. Vær opmærksom på, at OFFSpring har hyret fotografer til at tage billeder ved vores arrangementer. Hvis du ikke ønsker at medvirke på billeder, bedes du give vores fotografer besked.
  • Tage ansvar for din egen sikkerhed, og bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  • Møde nye personer og perspektiver uden fordomme.

Indtagelse af alkohol og/eller narkotika er ingen undskyldning for upassende adfærd og er forbrugerens ansvar.

Hvis du støder på eller er vidne til chikane, diskrimination eller anden uacceptabel adfærd, bedes du kontakte festivalpersonalet direkte på stedet eller på offspring@odense.dk. Al kommunikation relateret til denne politik vil blive behandlet fortroligt.

Hvis din egen adfærd støder andre, skal du være forberedt på at anerkende problemet og justere din adfærd.

Vores personale og frivillige har brugt meget tid og kræfter på at bringe denne festival til live. Vi forventer, at du viser dem din respekt, ligesom du ville vise andre deltagere. Ligeledes blev hver af filmene i programmet skabt med unikke perspektiver, passion og en masse arbejde, som vi ønsker at ære sammen. Upassende eller nedsættende kommentarer og forstyrrende lyde i biografen er ikke en del af vores festivalkultur.