Spring til indhold

OFFSpring er en festival for nye stemmer i dansk og international spillefilm - med særligt fokus på danske debutanter.

I dag starter OFFSpring 2026!

Velkommen til årets festival

I dag blænder vi op for OFFSpring 2026!

De næste 10 dage vil Odense danne rammen om mere end 80 visninger og arrangementer med fokus på nye stemmer i spillefilmen. Film, der udviser vovemod, vækker nysgerrighed og giver nye perspektiver på spillefilmen som kunstart. Samlet i et levende program, der også byder på oplæg, debatter og events for både publikum og filmbranchen.

Vi indvier festivalen officielt til vores store åbningsfest i aften i Nordisk Film Biografer Odense. Her fejrer vi starten på årets OFFSpring med reception, taler og visning af Emilie Thalunds enestående debutfilm ‘Vægtløs’. Arrangementet er udsolgt, men du kan stadig nå at booke en billet til en af de over 40 øvrige film i årets program. Du finder alle visninger i programoversigten.

Vil du have en anbefaling til programmet, så er du velkommen til at besøge vores festivalcentrum i Odense Banegård Center. Her kan du også hente et fysisk katalog, købe en OFFSpring-mulepose eller stille et spørgsmål. Du finder vores festivalcentrum på 1. sal i Odense Banegård Center. Vi står klar til at tage imod dig hver dag i festivalperioden kl. 10:00 – 17:00.

Rigtig god fornøjelse med OFFSpring 2026!