Skal din spillefilm vises til OFFSpring 2026?
Vi har åbnet for filmtilmeldingen til næste udgave af OFFSpring – en festival dedikeret til nye stemmer i dansk og international spillefilm. Fra den 26.02 – 07.03.2026 fylder vi Odenses biografsale med gæster, samtaler og film af tidens mest lovende instruktører. Film, der udviser vovemod, vækker nysgerrighed og giver nye perspektiver på spillefilmen som kunstart. Samlet i et levende festivalprogram, der også byder på oplæg, debatter og events for både publikum og filmbranchen.
Med OFFSpring ønsker vi især at fremme danske debutanter og inviterer nye danske filmskabere til at indsende deres spillefilm til festivalen. For at komme i betragtning til programmet skal der være tale om instruktørens første eller anden spillefilm, filmen skal være danskproduceret og færdiggjort i perioden 01.01 – 31.12.2025. Udvalgte film får mulighed for at konkurrere om OFFSprings hovedpris på 50.000 DKK samt vores nystiftede talentpris for bedste danske debutfilm.
Find alle betingelser og indsend din film her.
Vi glæder os til at se din film.