Spring til indhold

Til april 2025 åbner vi dørene for Danmarks nye spillefilmfestival. Sæt kryds i kalenderen fra 3. til 12. april og ta’ springet med os.

Undervisningsmateriale: Min Evige Sommer

'Min evige sommer', instruktion: Sylvia Le Fanu, Danmark 2025

Den 15-årige Fanny og hendes forældre er taget i sommerhus for at tilbringe sommeren, sådan som de altid plejer. Men under overfladen af deres sædvanlige rutiner og traditioner dvæler en uudtalt sorg – de ved, at det bliver hendes mors sidste sommer. Mens de forsøger at få det bedste ud af den tid, de har tilbage sammen, navigerer familien forsigtigt i at nyde nuet.

Et pædagogisk forløb med udgangspunkt i ‚Min evige sommer‛ kan hjælpe eleverne med at reflektere over emner som sorg, tab, mental trivsel og de følelser, der opstår, når livet tager en uventet drejning. Forløbet kan både anvendes i udskolingen og i gymnasiet. Det kan kombineres med eksisterende undervisning i dansk, samfundsfag og psykologi.

Der er udviklet et undervisningsmateriale og en samtaleguide til filmen af producenten Adomeit Film i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter.